Drømmen om et drivhus

Siden vi købte vores nuværende hus, har jeg haft en drøm om et glashus i haven. Jeg Har altid været facineret af drivhuse og orangerier, og derfor har det været oplagt, at vi selv skulle have et drivhus eller orangeri.

Jeg har været på jagt efter det rigtige drivhus i flere år, og for to år siden var jeg så heldig at falde over en annonce på den blå avis, hvor en mand havde købt en grund med en række store væksthuse, som han ønskede fjernet. Han skulle ikke have noget for drivhusene, og jeg slog til med det samme. En stor del af husene var i aluminium, men mit ønske var et flot hus i træ og det var også hvad jeg fandt. Det eneste hus, som ingen havde ønsket at pille ned, var det træhus, jeg altid havde drømt om. Det ville jeg meget gerne bruge et par dage på at pille ned og nu har det ligget i garagen tørt og godt i to år. Det er i meget fin stand og skal blot have en behandling med en gang linoliemaling.

Da Claus Dalby for efterhånden nogle år siden udgav bogen “Drivhusdrømme” var jeg selvfølgelig solgt på stedet. Mine drømme om drivhuset blev større og mere omfattende, og huset kunne for mig, ikke blive stort nok.

Jeg har gjort mig en del research i forhold til, hvordan jeg skal bygge mit drivhus og hvilken størrelse som passer mit behov. Samtidig skal huset også passe på grunden og se godt ud i de omgivelser, hvor det skal stå. Det har jeg fundet frem til nu og det er ikke uden inspiration fra landets største have guruer.

Jeg rejser hver sommer til nordjylland, hvor jeg prioriterer at besøge Anne Justs have i Hune. Der fandt jeg et drivhus som var enkelt bygget og havde en størrelse, som jeg kunne bruge som udgangspunkt for mit drivhus. 24 m2 med et mål på 4 x 6 meter med plads til afslapning og formering af planter. Huset er meget flot fotograferet i Claus Dalbys bog “Drivhusdrømme”, som er en bog som man bare skal eje.

Claus har også været en stor hjælp idet han undervejs har givet gode råd til, hvor jeg kunne finde drivhuse som kunne bruges som inspiration. Han henviste mig bl.a. til en planteskole i Thisted, hvor der findes de smukkeste drivhuse og planteskolen er bestemt et besøg værd.

Det er fantastisk at der de senere år er opstået en stor interesse for trædrivhuse med charme og sjæl og den store interesse skyldes uden tvivl Claus Dalbys udgivelse af “Drivhusdrømme”. Lige nu kan jeg glæde mig over at der inden for overskuelig fremtid kommer en to’er.

One thought on “Drømmen om et drivhus

  1. Held og lykke med dit nye drivhus, det lyder spændende.
    Jeg tror lige, du skal have rettet størrelsen på drivhuset, ellers har du ikke plads til det i din have. 24 km2 er temmelig meget :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s