Så er de nye beboere landet

og de er rigtig fine. Vi har fået to flotte moskusænder, som meget gerne skulle give ca. 20 ællinger til foråret. De næste dage skal gå med at grave hul til en sø og lave en ny gård med tilhørende hus til ænderne.

Image

Min filosofi er, at man sagtens kan have en flot have med dyr, uden at det behøver at ligne en bondegård. Det er klart en udfordring, men jeg drømmer om, at jeg kan have en flot have i engelsk stil og samtidig have dyr og følge en del af principperne for selvforsyning. Ænderne er i den sammenhæng perfekte, fordi at de holder haven ren for dræbersnegle, gøder haven og giver i sidste ende mad på bordet.

Image

For jer der har fulgt med på min blog fra begyndelsen, ved at jeg allerede har høns. Lige nu bor ænder og høns sammen og det trives både høns og ænder godt med.

Jeg kom noget sent hjem med dem her til aften, og jeg håber at jeg kan tage nogle gode billeder af ænderne ude i haven en af de kommende dage, som jeg kan vise jer her på bloggen.

Har i erfaringer med høns og ænder i vil dele så gør det gerne med mig.

13 thoughts on “Så er de nye beboere landet

  1. Hvor bliver det spændende🙂 Det vil jeg helt klart følge med i, for det lyder så hyggeligt med sådan nogle fjerede venner i haven.

  2. De ser fine ud. Vi skal også have høns igen i løbet af året. Det er nu så hyggeligt med nogle høns og sikkert også ænder. Så er der altid liv i haven.

    Gitte

  3. Min mand vil også gerne have moskusænder, så flere billeder er skønt. Vi får nu nok ingen, for der er mange ræve i nærheden, så det er ikke så nemt.

  4. Det kan nemt lade sig gøre at have ænder i en smuk og frodig have.
    Jeg har selv både høns og ænder i haven, og det er helt klar hønsene, der er hårdest ved haven. De skraber og gør ved, så de kommer i karantæne i hønsgården hvert forår. Ænderne her derimod aldrig gjort nogen skade på stauder og urter i haven.
    Derimod spiser de snegle og gøder i tilgift.
    Det eneste du skal være opmærksom på er, at der omkring drikkevandsbaljen bliver noget snadret.
    Du skal også tænke over at ænder skider i vandet – meget faktisk. Så en nedgravet sø kan være noget svær at holde ren, og nemt udvikle sig til en MEGET ildelugtende dam, som ænderne ikke vil bade i. Jeg har selv en overjordisk balje, hvor vandet skiftes hver tredje dag når der er flest ænder (inden slagtning af ællinger). Vandet kan godt bruges som vandings/gødningsvand. Indtil nu har jeg brugt en plastiksandkasse til badesø, men jeg er på udkig efter noget større og pænere gerne med bundprop. Det er dog ikke lykkedes endnu (skal helst ikke koste en bondegård).
    Ænderne kan blive meget tamme, og blive ens tro følgesvende i havearbejdet.
    Moskusænder er gode rugere, så ællingeprojektet burde nemt kunne lykkedes. Måske bliver der ikke 20 pr kuld, nok nærmere en 12-16. Men det er også mange på slagtedagen. Pas på de små ællinger. Skaden er glad for at fodre unger med ællinger, og de kan også nemt drukne i drikkevandet. Ellers er de hårdføre og følger med andemoren allerede dagen efter klækningen. Et skønt syn i haven, og ungerne elsker de små gule dunbolde.
    Held og lykke med projektet.
    mvh Lotte

    • Hej Lotte,
      Mange tak for dine gode råd og vejledning her på bloggen. Jeg vil tage dine gode råd til efterretning og forsøge at gøre godt brug af dine erfaringer. Dejligt at høre at de kan gå frit i haven uden at ødelægge det hele. Hvad angår vand vil jeg bruge et badekar med bundprop, som du også foreslår.
      Vh Michael

  5. Det er dejligt at der er flere af jer der enten har dyr i haven eller overvejer det. Og jeg havde lovet jer billeder af parret i dag, men de har ikke rigtigt haft lyst til at vise sig ude endnu. Derfor må jeg love jer at jeg i løbet af weekenden ligger billeder på siden af ænderne.

  6. Jeg synes, de gule Orpington er ret svære at finde – har haft dem flere gange, men har kun sorte nu. Skulle du have et par stykker til salg, må du endelig sige til (kun høns) – de vil leve fritgående og vil ikke blive slagtet😉

    Kh. Marlene

    • Hej Marlene, jeg kan godt forstå at du ønsker dig gul orpington. Det er en god høne. Jeg skal selv have fornyet besætningen, fordi de ikke længere lægger så mange æg. Skulle der komme kyllinger vil jeg meget gerne sælge, men jeg kunne også sætte dig i forbindelse med en god avler af gul orpington. Kunne det være interessant?

      • Hej Michael.

        Ja, det må du meget gerne – bare det ikke er i Nordjylland😉 Dér er de nemlig ikke svære at finde. Jeg havde selv kontakt til en i Vejle for nogle år siden, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad han hedder – og har ikke hans telefonnummer.

        Det er rigtigt, at de gule generelt ikke lægger så mange æg – det har ingen af vores gjort. Men de sorte gør (Australorps, som egentlig heller ikke er sort Orpington), men vi har dem kun for hyggens skyld – spiser ikke mange æg. Så har du nogen, der skal på pension, så sig til😉

        Kh. Marlene

  7. Hej Marlene,
    Jeg vil meget gerne overveje om det kunne være en mulighed for at sende dem på pension hos dig. Jeg skal have kontaktet avleren for at høre om jeg kan få nye kyllinger til foråret.
    Jeg vil selvfølgelig give besked, hvis det bliver aktuelt. Vi gør det også for hyggens skyld, men børnene er ret glade for pandekager…;-)

    • Det lyder godt🙂 De skal selvfølgelig ikke være tudsegamle, så de kun lever et halvt år, efter jeg har fået dem😉 Men det gør ikke noget, at de er et par år gamle. Hvor gamle plejer de at være, år I skifter dem ud? Og hvor er det nu, du bor? Mener jeg har checket det her på din side, men kan pludselig ikke huske det🙂

      Du skrev ikke, hvor avleren befinder sig – er det i Nordjylland?

      Kh. Marlene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s