Når vi ikke kan komme i jorden

kan vi altid finde en god bog, som kan støtte og inspirere os i bestræbelserne på at opnå en flot have. Vi kan også finde kataloger frem fra de mange frøfirmaer fra fortrinsvis Holland, England og Danmark. I år har jeg allerede så mange selvhøstede frø, at jeg ikke behøver bruge mange penge.

Derfor kaster jeg mig ud i at gennemse alle mine havebøger. Der er et kæmpe marked med havebøger, men det er langt fra allesammen, som er med gode billeder, god tekst og fine illustrationer. En del af de bøger jeg har haft hjemme, har været bøger med engelske haver og her har der været ret gode billeder og illustrationer.

Det er langt fra alle mine bøger jeg kan anbefale. Grunden er nok den, at jeg selv efterhånden har den basale viden om, hvordan det er at have have, og hvordan den skal holdes. Derfor er mine yndlingsbøger, bøger som kan inspirere mig og give mig et større kendskab til planter, deres sammensætning, spændende belægninger og hyggelige detaljer.

Ovenfor er en række af mine yndlingshavebøger, som jeg varmt kan anbefale til de kolde aftener vi har i vente. Jeg kan yderligere anbefale bogen “Den engelske have” af Ursula Buchan. Den indeholder mange flotte billeder fra engelske haver og kan nok ikke helt hamle op med Claus Dalbys meget flotte billeder, men den giver et godt indtryk af, hvilke virkemidler der anvendes i de engelske haver. Billederne er bestemt ikke dårlige.

Selvforsyning er blevet en vigtigere del af vores liv, idet at jeg nu har dyr på ejendommen. De sidste to år har vi slagtet kyllinger og her er bøgerne om selvforsyning gode at have. Jeg er ikke færdig med at udforske det selvforsynende liv og i nærmeste fremtid skal vi også have bier.

Jeg har efterhånden erhvervet mig alle Claus Dalbys bøger, fordi de allesammen på en eller anden måde inspirerer og sætter gang i en masse drømme. 

Jeg låner altid bøger hjem fra biblioteket før jeg køber, og i dag fik jeg “Hemmelige  haver” af Claus Dalby hjem, og det er selvfølgelig en bog, som jeg må eje. Den er meget fin og viser en række flotte haver gennem billeder og fine fortællinger om ejerne af haverne. Jeg glæder mig til at kunne fordybe mig yderligere i bogen.  

 

4 thoughts on “Når vi ikke kan komme i jorden

    • Hej Bente, mange tak for din roser. Jeg har sendt den videre til min kone, som står bag min header. Da jeg fortalte hende, at jeg havde en drøm om at blogge, gik hun i gang med at designe siden. Vi arbejder på at gøre den flottere og få lagt links ind til andre flotte blogs. Min færden i blogverdenen er fortsat på begynderstadiet.
      Kh Michael

      • Ja og når man finder ud af, hvordan din blog virker går det lidt bedre. Den er lidt anderledes opbygget end de fleste andres. Men det går…..Ja sandelig har din viv fotjent roserne så!!

  1. Det er en rigtig god tid at studerer alle disse skønne bøger og ikke mindst gamle haveblade og nettet, ja der er nok at kaste sig over. Efterhånden som min havebogssamling udvider sig, er der bestemt bøger som bliver brugt mere end andre, og billederne betyder uendelig meget til at blive fanget ind af. Nogle bøger bliver bare læst fra en ende af… :o)
    Ha’ en dejlig dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s