Hvis du skal have succes

med Verbena bonariensis, kæmpejernurt eller kæmpe verbena, som den også kaldes, er det en god idé at begynde nu. Kæmpe verbena er en fantastisk plante, som under lunere himmelstrøg er en staude, der kommer igen år efter år. Så heldige er vi ikke helt her i Danmark. Den tåler ikke vore hårde vintre, men det kan med stor succes lade sig gøre at tage frø, som kan sås fra år til år.

Image

Det er en helt fantastisk plante, som bliver mellem halvanden og to meter høj, og lyser op på en flot sommeraften. Den kan på trods af sin højde klare meget og vælter ikke let. Jeg har sorteret et par tusinde frø, og de skal nu fordeles på et par fugtige kaffefiltre og efterfølgende tilbringe fjorten dage i køleskabet, inden de skal sås i spirebakker med så -og priklemuld. Der går ca. 3 uger, inden der sker noget, men så går det hurtigt herfra. Prikl de små planter fosigtigt i større potter, når planterne er ca. 3-5 cm høje. 

Image

I begyndelsen af maj er planterne store og flotte og kan plantes ud i haven. Her gør de sig godt i staudebedet, hvor de bidrager med en god højde og flotte svævende blomsterskærme. De er også utrolig smukke i potter eller fade. Det er en særdeles god plante at have i potter, da den ikke er den mest krævende. 

Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med den fantastiske kæmpe Verbena her på bloggen.

9 thoughts on “Hvis du skal have succes

  1. Hey
    Ked af de ikke blev til noget hos mig….. Havde ellers glædet mig og gjort som du havde skrevet…. men øv, de kom ikke op…. Total Nybegynder her.🙂
    Må se om jeg kan få fat på nogle igen og prøve forfra🙂

    Dejligt at følge lidt med her
    Håber alt vel hos dig.
    Knus fra Sus

    • Hej Sus, og dejligt at høre fra dig. Som jeg skriver har jeg mange frø og der er altid lidt til en go ven. Her går alt sin gang, men jeg har tit mine tanker omkring dig og din have. Jeg mangler stadig at kigge forbi, og måske vi skulle gøre noget ved det. Glæder mig over at du skriver på bloggen. Bliv endelig ved med det. Hils omkring dig. Kh Michæl

  2. For to år siden fik jeg et par planter forærende af en veninde. Det var i eftersommeren, jeg fik dem mest for at de skulle stå og smide frø. Det gjorde de så, og jeg så ikke noget til nye planter. Sidste år fik jeg små nye frølinger af veninden, de groede fint og blev høje og flotte, efter nogen tid kom der flere til, det var dem fra året før, som alligevel havde frøsået sig.
    Nu står de så derude med stænglerne og måske lid frø, men fra bunden af skyder de igen. Spændende hvad der sker, når vi nu har fået frostvejr.
    Vh
    Lisbeth
    fra Samsø

    • Hej Lisbeth,
      Ja det lyder spændende. det er muligt at de kommer igen, men det kan være en god idé at beskytte dem mod frosten. Mine er også grønne i bunden endnu, men de har til vane at bukke under for frosten. Det siges at hvis den står beskyttet kan den komme igen år efter år. Så heldig har jeg nu aldrig været.
      Michael

  3. Jeg har kun god erfaring og ingen problemer med at så den. Det jeg syntes har været svært er at få frøene fra den. Måske fordi de er så små og måske blot skal drysses ud på det rigtige tidspunkt – hvornår det så er? Ihvertfald har jeg købt frø hvert år, også i år. Til gengæld håber jeg at den milde vinter fortsætter, for planterne fra i sommer står med friske skud, hvor kunne det være skønt hvis nogle af dem overlevede og vi kunne starte med større planter.

    Jeg har også læst hos andre at de formerer sig villigt ved selvsåning. Villigt er så ikke det ord jeg vil bruge men sporadisk er der da dukket selvsåede planter op, – jeg tør bare ikke regne med dem. Glæder mig til en ny sæson med jernurten :o)

  4. Jeg har helt vildt mange, og jeg mener nærmest tusindvis af selvsåede verbena bonariensis hvert år. Jeg prøver i år at overvintre nogle. Jeg har sat dem i et højbed og dækket dem med halm og fiberdug. Er spændt på om de overlever. Ellers ved jeg at der ligger “tusindvis” på lur nede i jorden.
    Jeg elsker også denne blomst. Den er simpelthen så smuk som overstander i bedene. Se evt. mit indlæg fra i sommers.

  5. Mine sår også sig selv flittigt. Et enkelt år havde jeg held med at overvintre i drivhuset. Jeg plejer at knibe småplanterne et par gange.

    Mange er begyndt at lave dem som udplantningsplanter til ikke så mange penge, så man kan snyde og købe et par stykker, der så vil blomstre før end ens egne. Jeg plejer at købe ved Fuchiahaven i Skjoldelev tæt på Århus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s