Populære planter

Jeg har fået en del forespørgsler på enkelte planter, og jeg håber på at have dem i min lille butik til sommer. Det handler bl.a. om staudekvanen og lægebaldrian, og det er fantastiske stauder, der har det til fælles, at de giver et vildt udtryk til haven.

   

Ovenfor er det den smukke rosa kvan “Vicar’s mead”. Det er en plante, som jeg selv er glad for at have i haven. Den vækker stor opmærksomhed hos de, der ser den for første gang. Den er meget yndefuld med sine røde ben og de hvid/rosa skærme. 

Jeg kan desværre ikke vise et billede af lægebaldrian, men nedenfor kan i se en af de nyerhvervede planter, som jeg også håber på at have i butikken til sommer.

Det drejer sig om Astrantia Major “Lars”, som gør sig godt sammen med “Vicar’s Mead” og andre rosa vækster.

Jeg er her på bloggen blevet spurgt, hvor jeg har fået fat i mine terracottafade og potter, og det vil jeg meget gerne gøre lidt reklame for. En god bekendt driver et større plantecenter i Odder og Horsens. Det hedder Family Garden og er et rigtig godt plantecenter med flotte planter til favorable priser. De har også et pænt udvalg af potter og eksklusive haveredskaber. Desuden er der et højt serviceniveau fra kompetente gartnere. René, som han hedder, overtog for efterhånden noget tid siden stedet i Horsens og barberede toppen af priserne og droppede en del af brugskunsten. Det ligger på Vegavej ved Horsens syd.

 

3 thoughts on “Populære planter

  1. Man sku bo på fastlandet… Er da helt vild med krukkefadene til højre.

    Staudekvan… Den selvsår ig måske ikke som de toårige, men kommer i stedet igen og igen år efter år?
    Det kunne måske godt være værd at overveje! Det er i hvertfald meget et smukt eksemplar, du viser her! Sig til, når den dukker op, så er du rar. (Det er du sikkert alligevel).🙂

    Havehilsner
    Marianne
    Den Helbredende Have

  2. Ja jeg vil også gerne høre mere om kvanen. Bliver den ikke mega høj? Her mener jeg i nærheden af 2 meter?
    Vil gerne høre mere. Tak.
    Potterne er også lækre, men må nok kigge her på Sjælland først.

    • Som svar til jeres spørgsmål, vil jeg sige, at jeg selv blev overrasket over at denne kvan skulle være en staude som kommer igen år efter år. Den er eksemplarisk med sine cirka 2 meter i højden (også set højere). Højden betyder ikke meget, fordi den tåler selskab og kommer til at virke som overstander over de øvrige vækster.
      Den har det vilde udtryk som jeg selv elsker, men samtidig er den helt enestående med de røde stængler og sart rosa blomster. Jeg fik for en række år tilbage en håndfuld frø af en bekendt, og jeg har siden forsøgt at drive den frem. Det lykkedes mig i sommers og jeg må indrømme jeg var overrasket da jeg så de lave røde skud første gang i midten af mit staudebed. jeg prøvede igen senere på sommeren at så endnu et par håndfulde i flamingokasser og de lykkedes også. Jeg vil selvfølgelig meget gerne fortælle jer når de er i butikken..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s