Jeg elsker de lysegrønne farver

som en del af havens blomster og blade har lige nu. Alt springer ud, og meget står allerede i blomst. Forleden dag fangede jeg denne tulipan “Spring Green”, som den hedder som lige nu pryder forhaven. Den lever meget godt op til dens fine navn.

Her står den sammen med planten sødskærm, som er en fantastisk plante, som kan bruges som staude i haven og tilmed i madlavning. Den har en fantastisk smag og duft af lakrids og kan anvendes ligesom fennikel i salater osv. Det lysegrønne bregnelignende løv kan kombineres med mange forskellige stauder. Den blomstrer tidligt på året sammen med tulipaner og andre forårsvækster.

I forhaven står også en række forskellige kvan, og som det kan ses på billedet ovenfor, begynder planterne at blive kraftige. Denne kvan er en grønlandsk fjeldkvan, som jeg anskaffede mig sidste år. Den skulle komme i blomst i år, og jeg håber på, at kunne høste frø til nye planter. Så vil de være at finde i min butik fra juni eller juli måned næste år. Kvanen er toårig og kommer med blomster på store skærme på plantens andet år. Jeg elsker giganterne og vil senere i år lave et indlæg om giganterne i min have, hvor bl.a. kvan vil være blandt planterne jeg vil præsentere.

Den 5. Juni 2012 har en række bloggere i øvrigt stablet et arrangement på benene for andre bloggere. Det hele finder afsted i Kolding og du kan læse mere på dette link: http://frufriisfroebo.blogspot.com/2012/02/der-planlgges.html 

Jeg har selv tilmeldt mig og håber på at møde flere af jer dernede.

 

One thought on “Jeg elsker de lysegrønne farver

  1. Ja men så ses vi måske :o) Min Spring green har blomstret nu i tre uger, den er så smuk.
    Vh
    Lisbeth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s