En yndling blandt mange

En af mine yndlingsplanter i haven, er lægebaldrian “Valeriana Officinalis”, der lige nu blomstrer og udsender en udsøgt duft rundt i hele haven. Der er ikke mange planter, der kan imponere og dupere min kone, men denne plante har på en enkelt sæson vundet hendes hjerte.

Lægebaldrian bliver år efter år større og selvsår sig også flittigt omkring i haven. Lige nu har jeg planter, som er et godt stykke over to meter. Det er en meget elegant plante, som øverst på de lange stilke bærer en lille skærm med små, hvide blomster. Som i kan se på billedet ovenfor, er lægebaldrianen rosa lige inden den springer ud.

Her i haven står den i stort set alle bede, fordi den ikke fylder meget forneden, men også fordi den tager sig godt ud til alle havens planter, og så bidrager den med vildskab til haven. Lægebaldrianen ses her med en prydpære, “Pyrus salicifolius” i baggrunden. Det giver en idé om hvor høj lægebaldrianen kan blive. Planten er bestemt ikke sart og kan vokse stort set alle steder.

I samme bed og under samme prydpære står denne fantastiske lupin. Jeg erhvervede mig den for et par år siden. Jeg er ualmindelig glad for den, da den lige inden udspring har en hel sart gul nuance og fuldt udsprunget er helt hvid. Det er en Showstopper, som jeg under ingen omstændigheder vil undvære i min have, og den vækker da også stor opsigt for gæster i vores have. Det er også denne hvide lupin, som jeg har til salg i butikken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s