Det går fremad

men jeg er stadig bagud. Egentlig håbede jeg på, at væksthuset stod færdig for længst, men forskellige omstændigheder har forsinket processen. Vejret har været en stor grund til, at projektet blev forsinket og belægningsarbejdet var også vanskeligt, da der var kommet meget nedbør. Pladevibratoren som blev brugt sank gennem de 20 cm sand som danner bund i det 24 kvadratmeter store væksthus.

Det lykkedes med lidt kreativitet og lidt vandfast krydsfiner at få vibreret hele arealet. Senere blev der lagt teglsten i fabandt, og det hele tager sig flot ud. Jeg har fået en oplevelse af, hvordan det er at have en “Sunken garden”. Det giver dejlig læ, og flere kopper kaffe er allerede nydt i ‘hullet’. Derfor overvejer vi også at grave terrassen udenfor væksthuset under niveau.

For et par dage siden blev der sat vinduer på soklen, og nu kan jeg for alvor danne mig et indtryk af husets størrelse. Der vil være en lille trappe ned i huset og der vil være ca. tre meter til loftet, hvilket bliver en fin højde på huset. Det kommer ikke til at syne af så meget, idet en del af huset befinder sig under jordniveau. Det har også været en del af overvejelserne, at huset ikke skal være for dominerende i haven.

Der bliver ført el og vand ned til huset, da det i foråret og vinterhalvåret skal bruges til produktion og opbevaring af sarte planter. Allerede nu er der lagt planer for det næste projekt, som skal være et udekøkken i en vinkel på den ene gavl. Jeg var så heldig at få foræret en flot 3 m. lang stålbordplade med vask.

Gennerelt for mine projekter er, at alt bliver lavet i materialer, jeg enten har fået foræret eller materialer jeg har købt meget billigt.

One thought on “Det går fremad

  1. Der sker da noget hos dig, det ser flot ud med belægningen. Min mand arbejder også med pladevibrator nu, han skal lægge sten til en pavillion i haven.
    Jeg er spændt på at se dit hus, når det er færdigt.
    Vh
    Lisbeth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s