Jeg har aldrig været tættere på målet

Og inden længe er jeg helt færdig med vores nye væksthus. Vi har allerede holdt to fødselsdage i huset, og på trods af at der fortsat mangler at blive pudset vægge og enkelte stolper mellem vinduerne ikke er færdige, kan vi fornemme, hvilken glæde huset kommer til at have for os de næste mange år. Huset er bygget op i lecablokke, og under processen med at bygge huset har jeg fundet frem til steder, hvor jeg kunne få materialerne billigere. Jeg fandt ud af, at en virksomhed nær Horsens producerer og sælger 2. sorterings lecablokke til halv pris  .

ForårSommer 2013 156

Det sene forår har været særdeles varmt, og det fik jeg at føle, da de ca. 130 stykker glas skulle sættes i taget. Glassene er fra et gammelt væksthus fra et gartneri i Horsens og har i tidernes morgen været kittet på trælister. Det er de samme trælister jeg her har brugt, som jeg har taget mig god tid til at rengøre og behandle, først med grunder og senere en hvid oliebaseret træbeskyttelse. Faktisk er jeg som barn kommet i gartneriet, Brødrene Nielsen, som dengang drev deres forretning i det centrale Horsens. I dag er gartneriet flyttet syd for Horsens Fjord i den lille landsby Glud, hvor jeg ofte kommer for at købe planter. Priserne er ikke særlige høje, og det er tydeligt at det er kærligheden til arbejdet med planterne, der er drivkraften i det lille gartneri. Her kan der findes mange spændende planter, men det er ikke her, du finder det største udvalg. Derimod er de flinke til at prøve at skaffe planterne.

ForårSommer 2013 161

Billedet her er taget fra havens fjerneste hjørne, og vores hus kan anes i baggrunden. Hjørnet hvorfra billedet er taget har ikke tidligere været anvendt, men nu er der åbnet op for mange muligheder. Der er skabt et helt nyt rum i haven, som allerede nu løfter niveauet. Bedene i denne del af haven er holdt i hvide og sart gule nuancer, og næste år vil alle de mere eksotiske planter få plads på det store område med belægning. Der er bl.a. plantet ti sartgule roser af navnet “Aicha” omkring i bedene. “Aicha” hører til en af mine yndlingsroser her i haven, og den får bl.a. selskab af kæmpeskælvhoved, lægebaldrian, Hortensia “Annabelle” og mange flere.

2012-08-02 15.03.16

Inspirationen til drivhuset er hentet mange steder, men i Den gamle By i Århus har jeg hentet inspirationen til en lang hylde på den ene bagvæg. Her skal jeg have pelagonier i alverdens farver og former, og potterne og planterne er hentet hjem. Vi er også sikret varme i de kolde måneder, da vores nabo forærede os en brændeovn til drivhuset.

Jeg glæder mig meget til at byde jer indenfor i mit nye glashus, hvor jeg i tiden fremover vil have mit salg af stauder og sommerblomster. Jeg vil være at finde i mit drivhus de fleste dage, og i skal være velkommne til at aflægge mig et besøg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s