Det lønner sig at arbejde hårdt i haven

Overalt i haven står alt smukt og frodigt, og det skyldes efterårets og forårets arbejde i haven. Jeg har tidligere skrevet, at vores have i år vil blive flottere end nogensinde. Det skyldes selvfølgelig et stort arbejde tidligere på året, men også at der i år og sidste år er sat hundredevis af nye stauder, buske, træer, roser og lagt i omegnen af 1000 løg. Flere steder i haven er der blevet jordforbedret og anlagt nye stier, og jeg synes selv at haven begynder at finde sin form.

20140521-135210.jpg

En del af græsset forbinder de forskellige bede og rum i haven, men meningen er, at der de næste år bliver etableret flere grusbelagte stier i haven. Mange børn kommer på besøg i haven hos vores to egne, og børnene skal der være plads til i haven. Derfor bibeholder vi også de store græsområder, som børnene bruger til at bygge snegleboliger, vandbaner og frøbassiner. Det er også her vi slår os ned med tæpper i sommerhalvåret.
På billedet ovenfor er det det blå bed, som ligger op til børnenes legeområde med legehus, sandkasse og kahyt fra en gammel båd.
Rafterne omkranser stien, som går bag det store bed bag vores terrasse som er afbilledet nedenfor.

20140521-140052.jpg

Bedet bag terrassen er efterhånden et af de gamle bede, der blev dannet med det jord, der blev gravet væk, hvor drivhuset står den dag i dag. Der blev fjernet 70 cm jord i hele drivhusets areal med skovl og spade og derfor tog projektet også lang tid. Drivhuset er lige knap 30 m2.

20140521-140510.jpg

Bedet på nedenstående billede var det eneste bed i hele haven, da vi flyttede hertil. Da var det en blanding af stauder, jordbær og hindbær. Bedet var uoverskueligt og meget svært at luge. Derfor har jeg i flere år overvejet at etablere en sti ind i bedet. Det har givet plads til nye stauder, og det er tilmed blevet lettere at gå ind og nyde de forskellige planter.

20140521-141043.jpg

Stien bliver belagt med perlegrus og bliver forbundet med stien ned til drivhuset. I bedet her står en del pæoner, akelejer, akelejefrøstjerne, violfrøstjer, camelia, nelliker, sporebaldrian, lægebaldrian, roser og opstammede sommerfuglebuske. Farverne er rosa og blå og der leges med løvet som billedet nedenfor viser.

20140521-141507.jpg

Der bliver bl.a. brugt rød troldhassel, Kvan ‘Vicars Mead’, lægebaldrian, geranium, vild kørvel og pæoner i sammensætningen.

I år er jeg blevet medlem af Haveselskabet, og jeg har et ønske om at holde haven åben et par weekender næste år. Det er altid svært at vurdere om ens egen have har så meget at byde på, at det er værd for andre at komme og besøge den. Jeg vil under alle omstændigheder have kaffe på kanden og kage på fadet, og så kan der om ikke andet blive udvekslet haveerfaringer og hygget i havens mange kroge.

20140521-142116.jpg

Giv jeres mening til kende på bloggen, og så vil jeg gøre mig ideer om, hvornår og hvordan det skal foregå.

20140521-142312.jpg

Jeg vil ønske alle en rigtig god dag i haven.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s