Drøn travlt

Jeg har lige haft 18 dages ferie, men sjældent har jeg haft så travlt som nu.
Det nye, store drivhus har jeg siden vinter arbejdet på at få hjem i et helt stykke.
36 m2 aluminium og glas er nænsomt skilt ad og pakket sammen og forsøgt fragtet hjem, men da jeg havde pillet glasset ud og første halvdel af huset var pakket ned, blev jeg enig med mig selv om, at nedtagningen tog for lang tid og alt for mange profiler ville gå til. Jeg kontaktede derfor en lokal vognmand og spurgte om han troede det var muligt at flytte et 18 m2 stort drivhus uden glas på ladet af en lastbil.
Det var en specialtransport, dels fordi det var en transport som krævede særlig tilladelse, men også fordi at firmaet aldrig før havde flyttet et drivhus i den størrelse.
Da huset hang 3 meter over jorden for at blive løftet over en hæk sad nerverne ude på tøjet. Ville det ske at drivhuset faldt til jorden, stod jeg med en regning på et drivhus, en stor regning til vognmanden, og en ualmindelig stor mængde glas jeg ikke kunne bruge. Derudover ville mange timers hårdt arbejde være total spildt.
Transporten gik rigtig fint og vognmanden var særdeles omhyggelig med at få læsset og losset det store drivhus. Huset blev stillet direkte på soklen, blev stillet i lod og vatter og tilsidst skruet fast på soklen.
Sidste halvdel af huset kom hjem i weekenden. Det havde vi fået skilt ad i store stykker bestående af to langsider, en gavl og to dele tagkonstruktion.

Der er blevet lagt ny belægning i store dele af haven, hønsene er flyttet i deres nye hus og gård, det gamle hønsegård er brækket ned og selve skuret er også delvist brækket ned.

Skurene bliver bygget op på ny, men vil blive genskabt i en form, hvor det er muligt for børnene senere at flytte i deres eget lille hus med have, hems og egen indgang. Børnene har været med ude at vælge byggematerialer og har tegnet skitser af huset på både papir og i computerprogrammer som fx Minecraft.

Garagen bliver også ombygget og vil det kommende år blive en del af indgangspartiet til planteskolen. Selve garagen vil komme til at fungere som butik, hvor vi vil sælge forskellige haverelaterede effekter, brugskunst og antikviteter.

I det nu gamle drivhus er der ved at være gang i de mange forskellige stauder. Desværre er varmen kommet lidt sent dette forår, og derfor har der ikke været meget gang i mine mange spirer. Jeg har derfor haft svært ved at sælge og sende en del stauder, men nu begynder der at ske noget.
I løbet af den næste måned vil det være muligt for mig at svare på de konkrete bestillinger jeg har fået på stauder.

Billederne her er fra sidste forår og snart vil forskellige Allium pryde de mange staudebede.

Der er stadig mange forskellige stauder i boden ved vejen, og mange af de ting jeg har i boden fremgår ikke på plante salgslisten her på siden, da de er for store, og derfor for dyre at sende.
Jeg har bl.a. store Potter med Frytlen som ses på billedet nederst.
Derudover har jeg små ahorntræer, mørke og lyse Skt. Hansurt , rosa Løjtnantshjerter og Phlox i store potter og meget mere.
Du er velkommen til at komme uanmeldt, men det er altid godt at lave en aftale inden, da jeg så kan vejlede dig i dit plantekøb.

IMG_0293.JPG

IMG_0295.JPG

De kommende indlæg vil omhandle opførelsen af det nye drivhus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s