Om mig

Jeg er en ung mand på 32 år, som gennem hele livet har haft en interesse for alt der spirer og gror. I det daglige arbejder jeg som pådagog i en lille børnehave lidt uden for Horsens i et naturskønt område tæt på skov og fjord.

Jeg er uddannet speditør og gjorde mig en kort karriere hos DFDS transport, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det var arbejdet med mennesker jeg skulle beskæftige mig med.  

Min kone og jeg købte for snart seks år siden den ejendom vi i dag bor i, fordi vi havde fået vores søn Amér. Det daværende hus var dårligt indrettet med mange trapper og en al for lille have. Siden hen har vi fået en datter som i august måned 2012 fylder 5 år. I dag har vi et lille hus med en forholdsvis stor grund på 1100 m2, som efterhånden er indraget til staudebede. 

Jeg har længe gået med drømmen om at blogge, og ved et arrangement i Claus Dalbys have blev jeg spurgt af en gæst, om jeg ikke havde tænkt mig at starte en blog, således jeg kunne dele mine haveoplevelser med andre. Siden har jeg overvejet muligheden, og jeg er nået frem til den erkendelse, at jeg kunne få stor glæde ved at fortælle om min store passion for haven på denne blog. Jeg vil gennem bloggen forsøge at dele ud af mine egne erfaringer fra livet i haven.

Min interesse for haven opsod tilsyneladende på et tidspunkt, hvor størstedelen af de passionerede havefolk var kvinder. Senere er der kommet flere mænd til, som interesserer sig for haven. Mit første bekendskab med ligesindede, var på et haveforum, hvor jeg var den ene af to mænd, og jeg var blot 25 år gammel. Der blev afholdt et arangement hos Claus Dalby, og jeg fik min moster til at ledsage mig under besøget, som i øvrigt var rigtigt spændende. De øvrige fra forummet var åbenbart meget spændte på at se hvad det var for en ung knøs på 25 år der mødte op sammen med sin moster. Det var på det tidspunkt, åbenbart, ret usædvanlig at en 25 årig havde en interesse for planter. Der blev kigget og grint, og den dag i dag er det let at se det sjove i det.  

Jeg har siden hen fuldstændigt dedikeret mig selv til et liv med alt hvad der spirer og gror, og trods et liv med høfeber, elsker jeg alt hvad der har med haver og planter at gøre. Jeg har valgt et liv med planter, og det har ført mig til en lang række gode bekendtskaber, som alle deler samme interesse som jeg. Min passion for haven, har givet mig så meget i livet, og jeg er sikker på, at der med min dedikation er meget mere i vente.

I dag er jeg aktiv blogger, og jeg ser frem til at give andre et indblik i min have. Jeg ved, at det er farligt at love for meget, men mit mål er at vise billeder fra haven på bloggen 1-2 gange om ugen.

Jeg driver et mindre salg af stauder fra min adresse, men målet er at jeg i løbet af det næste år ville kunne sælge en del frø og stauder online.

Rigtig god fornøjelse

Michael B. Sørensen

One thought on “Om mig

  1. Hej

    Jeg ved ikke om du har set min hjemmeside fra vores have.

    Hvis ikke er du velkommen til at gå ind på:

    http://www.aagesenshave.dk

    hvor der ligger ca. 1.150 billeder fra vores have.

    Siden har nu eksisteret i knap et år og har haft ikke færre end godt 150.000 besøg.

    Kig evt. billederne i stort format med slideshow og musik.

    Med venlig hilsen
    Elmer Aagesen
    Rønvangen 101
    8382 Hinnerup

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s