På en regnvejrsdag

Jeg ville egentiligt have haft et indlæg om mine pæoner idag, men vejret har simpelthen været så kedeligt, at jeg ikke har været ude at tage billeder. Derimod har jeg kigget på alle mine småplanter, som kommer lige nu.

En af de planter jeg har sået fra frø, er staudekvanen, som jeg lige nu har hundredevis af, stående i små potter. Det er en ganske smuk plante, og jeg tog frø fra den i sensommeren sidste år. Frøene såede jeg i flamingokasser og tildækkede med drivhusglas.

I marts måned kunne jeg tage bestik af processen, og da lovede det allerede godt. Mange små spirer kiggede frem. For to uger siden blev småplanterne plantet i individuelle potter, og nu begynder de at tage fat. 

Det kan være svært at forestille sig, at det lille frø udvikler sig til en gigantisk og meget smuk plante, men det er vel det der facinerer os havemennesker allermest, når vi kan se ting spire og gro. De små spirer har stået ude under hele processen, så det er stærke planter. Billedet her blev taget sidste år, hvor jeg havde ganske få staudekvan i haven. Det skal der uden tvivl laves om på i år.

Jeg har udvilket en lang række andre planter på samme måde bl.a. hvide violfrøstjerner, akelejefrøstjerner og Astrantia Major “Lars”. Alle med stor succes.

Når drivhuset står færdigt glæder jeg mig til at kunne henstille endnu flere flamingokasser med frø.

Jeg vil gøre opmærksom på, at en del af disse nye planter bliver at købe i min butik, og i skal blot klikke øverst på siden under “Planter til salg”. Listen bliver løbende opdateret.

 

En tanke om “På en regnvejrsdag

  1. Jeg havde også kvan sidste år, og såede masser af frø, desværre uden succes. I år har jeg så købt to igen, og måske skal jeg have en mere hos dig til grundlovsdag.

Skriv en kommentar