En have med kant..

De seneste dage har jeg og min gode ven og samarbejdspartner, Tobias, anlagt have i Sejs nær Himmelbjerget. 

Det har været gode dage, men især i dag har det været fantastisk. Det var i dag planterne skulle i jorden og solen havde valgt at skinne fra en skyfri himmel.

  
Billedet ovenfor er ikke fra i dag, men blev taget ved opstarten af projektet i torsdags.

  
De første dage gik med at grave ud til stier og bede og efterfølgende blev der lagt en bedafgrænsning i aluminium.

Bedafgrænsningen giver struktur i haven og rammer de vigtige elementer ind. Materialet er nemt at arbejde med, men er også en dyrere løsning end meget andet.

  
I dag blev der skabt en rosenhave og et surbundsbed. Der blev ialt tilført 6000 liter spagnum, og ud over de mange engelske roser, blev der også plantet store Rohdendendron, Azalie, hosta, bregner hortensia og småbuske.

   
 

Vi får lige nu mange henvendelser på nye projekter og ingen opgaver er for store, ej heller for små.

Send mig en mail på etlivmedstauder@gmail.com eller ring på telefon 20739565.

Vi besøger dig i din have, hvor vi snakker om dine drømme og ønsker for din have. På baggrund af mødet udarbejder jeg en havetegning som vi sammen kan gennemgå. Der medfølger en planteliste og et et prisoverslag på hele projektet.

Intropris for villahave med havebesøg, havetegning, planteliste og prisoverslag 2000 kr.

Til større projekter aftaler vi en pris ud fra arealet.

Skriv en kommentar